Er en makuleringsmaskine overhovedet nødvendig på et kontor? Svaret er ja. Databeskyttelse er en af de primære motiver til at købe en makuleringsmaskine. En makuleringsmaskine kan både bruges på kontoret og i hjemmet og bruges til bortskaffelsen af personlige dokumenter eller klientoplysninger. Mange tror, at GDPR kun vedrører elektroniske data, men det er ikke helt tilfældet.
GDPR lovgivningen gælder ligeledes for papirbaserede data. Derfor er det vigtigt at en virksomhed håndterer personoplysninger fra EU omhyggeligt. GDPR lovgivningen gælder både på et kontor og i hjemmet, hvis det er der, man sidder og arbejder med klienter. Arbejder du skiftevis begge steder, kan du med fordel købe en makulator til både kontoret og hjemmekontoret, så du altid håndterer fortrolige informationer såsom fakturaer, personaleinformation, kundeinformation og meget mere med omhu.
Makulatoren kan blandt andet hjælpe til:
- Beskyttelse af personlige og forretningsmæssige fortrolige data
- Hjælpe med at undgå databrud, der kan resultere i dårlig PR og omdømme
- Beskytte data fra kunderne
- Hjælpe med at undgå bøder og retssager på grund af manglende overholdelse af GDPR lovgivningen
Hvilken makuleringsmaskine bør man vælge?
Når man skal finde den rigtige makuleringsmaskine kan det være godt at have haft nogle overvejelser inden købet, da maskinerne kan være forskellige. Du bør overveje, hvilke behov du har til en makuleringsmaskine, såsom hvor ofte du skal makulere. Skal den bruges dagligt, ugentligt eller månedligt? Derved er der noget afkølingsperiode, man skal tage højde for. Derudover bør man overveje, hvilket affaldskapacitet man har behov for. Hvor mange ark er der behov for at blive makuleret dagligt, ugentligt eller månedligt? I forhold til antal ark, hvor mange ark har man så behov for at makulere af gangen? Her tæller skærekapaciteten nemlig ind.
Ydermere kan man tænke over, hvor småt der skal makuleres. Altså, hvor står skal datasikkerheden være. Her kan man vælge imellem kryds eller strimmel makulerer. En strimmel maskine skærer papirerne i små strimler, som kan have forskellige tykkelser. En kryds maskine skærer papiret på både kryds og tværs så det til sidst er på størrelse med konfetti.
Man bør samtidig tage højde for detaljer såsom lydløshed og størrelse. Disse detaljer afhænger i høj grad af, hvor den skal bruges. En stor makulator passer til store kontorer, hvor man alle er fælles om maskinen, men en lille makulator kan passe ind under et skrivebord, hvilket egner sig godt til hjemmekontoret. Til sidst bør du tage højde for, om maskinen skal kunne køre i 3 eller 10 minutter af gangen før motoren skal have hvile. De fleste makulatorer skal holde 5-30 minutters pause, hvis man har brugt makulatoren kontinuerligt i 2-10 minutter.