Hvis du sidder mange timer foran computeren med en klassisk mus, kan den ensidige belastning betyde smerter – og i værste fald belastningsskader såsom musearm. Med Mousetrapper Advance kan du effektivt slippe for de spændinger og belastninger, du kan opleve ved brug af en traditionel computermus. Det er nemlig en ergonomisk designet mus, der let kan tilpasses dine behov.
Se med her, hvis du vil vide mere om mousetrapper, og hvor du kan købe den.
Hvad er en Mousetrapper Advance?
Den ergonomiske mus fra Mousetrapper er udviklet, så den belaster brugeren mindst muligt. Det er en aflang touchpad med behagelig håndledsstøtte, så du ikke overbelaster dine hænder eller arme under brug. Hvis du får brug for det, kan du udskifte håndledsstøtten med andre udgaver fra Mousetrapper.
Med selve musen får du et skridsikkert underlag, så du let kan justere højden på musen, så den passer til dig. Musen er lavet i et tyndt ergonomisk design, der gør den let at have med, hvis du vil bruge den både hjemme og på arbejde.
Spar klik og dermed belastning
Musearm er ofte resultatet af en konstant ensidig belastning af din dominante arm. Med en Mousetrapper kan du spare unødvendige klik med musen væk ved hjælp af de 6 programmerede knapper.
Knapperne kommer allerede med forprogrammerede funktioner, men du kan let omprogrammere dem, så de opfylder dine behov. Du skal blot downloade den særlige software kaldet MT Keys. Dette er et miniprogram, der er udviklet, så brugerne kan konfigurere musen til deres individuelle ønsker.
Derfor skal du købe Mousetrapper Advance
Mousetrapper Advance er produktet til dig, der sidder ved en computer til dagligt. Kan du nikke genkendende til følgende spørgsmål, kan Mousetrapper Advance hjælpe dig:
- Stillesiddende arbejde ved computer til dagligt?
- Smerter i nakke og skulder efter en lang dag?
- Ensidig belastning af din dominante arm?
Mousetrapper er en effektiv løsning mod spændinger og belastninger, der opstår, når du bruger en traditionel computermus. Du kan få musen til både PC og Mac-produkter. Den tilsluttes let din computer med det medfølgende USB-kabel.